Hanstholm Fiskeriforening kunne i år 2001 fejre 100 - års fødselsdag. Foreningen blev stiftet af de kystfiskere som brugte landingspladsen ved Hansted.
Hanstholm Fiskeriforening har gennem de mange år gennemgået en stor udvikling og er i dag en moderne og effektiv organisation der favner bredt.
Hanstholm Fiskeriforening er først og fremmest en forening som varetager de lokale fiskeres interesse, såvel politisk som lovmæssigt.
Derudover har foreningen ansat en teknisk konsulent, som professionel rådgiver om nybygninger, ombygninger, modernisering, tekniske installationer, køb og salg, kvoter, fiskerilovgivning og hvad der ellers vedrører den daglige drift af et moderne fiskefartøj.
Hanstholm Fiskeriforening driver også en erhvervsafdeling, som servicerer havnens brugere og byens fiskevirksomheder med kasseudlejning og kassevask. Der er døgnvagt så fiskefartøjerne kan suppleres med rene fiskekasser, uanset hvad tid på døgnet de lander. Da der årligt landes ca. 1.000.000 kasser til Hanstholm Fiskeauktion, er denne del af Fiskeriforeningens aktiviteter en vigtig del af hele serviceapparatet på Hanstholm Havn